Besøg Stenderup Skovene
Kun 10 km fra Kolding centrum finder du Stenderup Halvøen, hvor du kan finde naturens ro i Stenderup Skovene. Skovene strækker sig langs Kolding Fjords sydlige kystlinje og forbinder den storslåede danske natur mellem strand og skov. Fra skovenes høje skrænter har du udsigt over Lillebælt, Kolding Fjord og øerne Fanø og Fanø Kalv.
Små og større velholdte stier gør skovene let tilgængelige for kørestolsbrugere, cyklister og dårligt gående, og gør det nemt for dig at bevæge dig rundt blandt 500 år gamle egetræer og bøgetræer. Skovene er opdelt i de tre skove Nørreskov, Midtskov og Sønderskov og strækker sig over 845 ha. Blandt skovenes store træer kan du også finde historiske fortidslevn i form af langdysser og voldanlæg fra middelalderen, og hvis du har lyst til at tilbringe mere tid i de smukke skove, så kan du også finde både bålpladser og teltpladser til frit brug.
Kolding Hotel Apartments
Oplev Naturen