Du er altid velkommen til at kontakte os:
Ta' på cykelferie i Kolding – eller brug os som et stop på ruten
Bed + Bike
Foregår ferien på to hjul, så er du kommet til det helt rette sted. Udover at være udgangspunkt for
fantastiske cykelruter til både landevej og mountainbike er Kolding Hotel Apartments Bed + Bike-certificeret.
Det er din garanti for en række faciliteter og services, der både giver dig gode ben og gode oplevelser.
Certificeret cykelvenligt hotel
HVAD FÅR DU UD AF AT VÆLGE ET BED + BIKE-HOTEL?
Certificeringen Bed + Bike er din garanti for, at både du og din tohjulede altid er godt kørende. Uanset om du er hygge-cyklist eller mere seriøs, så er her de services og faciliteter, du har brug for.
Fleksible Overnatningsmuligheder
Du er velkommen til at bo, lige så længe, du har lyst. Uanset om du har brug for et stop og en enkelt overnatning på en længere tur, eller du ønsker et længere ophold og et udgangspunkt for flere forskellige éndagsture Vi finder den løsning, der passer dig bedst.
Store Hotellejligheder
Vores hotellejligheder har forskellig størrelser med plads til 1-8 personer, så uanset om du er alene på tur, har ungerne med eller måske er på tur med hele cykelklubben, så har vi plads nok og masser af muligheder. Du kan også låne en måtte i receptionen, så du kan opbevare din cykel i lejligheden, mens du bor her.
Tøjvask
Her er vaskerum, så du har mulighed for at få vasket og tørret dit tøj.
Låneservice
Vi har stort set alt til udlån i vores LåneKasse - fra brætspil og blendere til tørrestativer og telefonopladere. Her finder du selvfølgelig også det, du skal bruge for at holde cyklen rullende, f.eks. cykelpumpe, lappegrej og en værktøjskasse til småreparationer.
Morgenmad
Vi tilbyder en sund og nærende morgenmad i vores hyggelige lounge. Morgenmaden er som skabt til en aktiv dag i skoven eller på landevejen, og du har også mulighed for at smøre en madpakke til din tur.
Hotellejligheder med køkken
Alle vores hotellejligheder har eget køkken, så du kan tilberede lige præcis den mad, du har brug for og lyst til. Hvis du hellere vil spise ude, finder du et væld af caféer og restauranter lige uden for døren.
Central beliggenhed
Hos os er du helt tæt på indkøb, butikker og restauranter, og samtidig har du skøn natur og masser af aktivitetsmuligheder lige uden for døren.
Cykelforhandlere lige om hjørnet
Inden for 5 minutters gang ligger 3 forskellige cykelforhandlere og -værksteder. Vi hjælper gerne med kontakt og med at finde vej.
Informationsmateriale
Du kan altid finde inspiration og informationsmateriale hos os til din cykelferie. Vi har blandt andet lokale cykelkort og naturruter. Så uanset om Kolding er et stop på en længere rute eller udgangspunktet for éndagsture, står vi klar til at hjælpe.
Masser af muligheder på to hjul
Inspiration og idéer

Østersøruten N8
Østersøruten N8 er Danmarks længste nationale cykelrute på 820 km (fratrukket færgeforbindelser). I 2019 blev ruten kåret som Årets cykelrute i Holland.
Ruten bringer dig igennem noget af Danmarks smukkeste natur og forbi et væld af spændende attraktioner. Omkring 96 km af den 820 km lange Østersørute løber gennem det smukke kystlandskab ved Lillebælt og gennem hyggelige, historiske byer fra Christiansfeld, over Kolding til Fredericia og videre til Middelfart på den anden side af Lillebælt. Så hvis du har benene til 820 kilometer, er det oplagt at planlægge en overnatning eller to undervejs hos Kolding Hotel Apartments.

Planlæg din cykelferie
Du kan planlægge din tur langs Lillebælt i detaljer og vælge interessepunkter, ekstra ruter og meget mere. Via linket herunder kan du både kortlægge, synkronisere, downloade og printe din helt egen tur. Husk, at Kolding Hotel Apartments er et af de Bed + Bike-hoteller, der giver dig særlige faciliteter og services som cykelturist, når du tager turen langs Lillebælt.