Vent venligst...

Stay Green

Har du fundet vores Stay Green Bag, set vores toiletpapir af genbrugspapir eller læst om vores håndklædevask?

 Hos Kolding Hotel Apartments ønsker vi at tage et miljømæssigt ansvar gennem bæredygtige og deleøkonomiske initiativer. Det giver mening for os at være grønne, fordi det er en del af vores identitet, og naturen er en vigtig del af vores omgivelser. Derfor forsøger vi hele tiden at udvikle os og finde på nye måder at tage hensyn til miljøet.

 

Kolding Madhjælp

Gæster og Koldingensere kan nu donere deres overskydende mad til Kolding Madhjælp. Maden skal bare afleveres i receptionen. Hver fredag afleverer vi doneret mad til Kolding Madhjælp

Kolding Madhjælp er et fællesskab af frivillige, der donerer god og frisk overskydende mad til socialt udsatte. De modtager alt mad, så længe det ikke er letfordærveligt.

 

Stay Green Bag

Plastikposer er en stor belastning for dyreliv og miljø. Genbrug derfor dine plastikposer eller drop dem helt og brug i stedet en stofpose. I alle lejligheder finder du en stofpose, som du er mere end velkommen til at låne, mens du er her. Stofposen kan også købes i receptionen.

 

 Sådan genbruger vi:

  • Lånekasse – Har du glemt opladeren eller har du lyst til at spille et brætspil? Der er ingen grund til at købe nyt – du kan bare låne det.
  • Vi tilpasser møbler eller giver dem væk i stedet for at smide ud. F.eks. er sengebordene lavet af gamle boghylder.
  • Glemte sager bliver ikke smidt ud, men kommer til genbrug efter en måned
  • Bøger bliver gemt til lån og udveksling mellem gæsterne.

 

Sådan sparer vi på energien:

  • LED-pærer i alle lejligheder
  • Vandsparer på bruserne
  • Automatisk varmestyring i lejlighederne ved in- og ud-check
  • Ugentlig håndklædevask eller ved behov – og selvfølgelig altid ved afrejse
  • Toiletpapir af genbrugspapir.

 

Sådan håndterer vi spild:

  • Gæster kan aflevere deres overskydende madvarer i receptionen. Madvarerne doneres til Kolding Madhjælp.
  • Vi udleverer kaffefiltre, opvasketaps og tebreve, så du ikke selv behøver at købe for store mængder, der måske går til spilde, hvis der ikke er plads i kufferten på vej hjem.
  • Vi reducerer madspild gennem lagerstyring i forhold til antallet af gæster.
  • Madvarer genanvendes til biogas gennem miljøordningen ReFood. Genanvendelige madvarer doneres til Kolding Madhjælp.
  • Sæbedispensere bliver ikke smidt ud, men genopfyldt.