Skip to the content
Booking Open Close
19. oktober 2019
20. oktober 2019
2 gæster1 lejligheder
  • Lejlighed
    voksen fra 13 år
  • barn 3-12 år
+ Tilføj en lejlighed Max antal tilføjet
×
Vent et øjeblik mens vi søger efter ledige lejligheder.
Du er altid velkommen til at kontakte os:
Phone +45 75 54 18 00 Mail stay@koldinghotelapartments.dk

Deleøkonomi

Lånekassen

Lånekassen ... Det lyder lidt som en stor kasse med masser af ting i, og det er faktisk, hvad det er. Hos Kolding Hotel Apartments kan du låne alt fra træningsudstyr og riskoger til ludo og neglelakfjerner. Og hvorfor nu det?

Kender du det? Du er kommet afsted på ferie, men så mangler du noget, du plejer at have derhjemme. Det gør vi.

Derfor har vi lavet en Lånekasse med de ting, vores gæster oftest mangler. Om vinteren kan du låne kælk og isskraber. Om sommeren vandpistol og petanque. Derudover har vi masser af bøger, brætspil og træningsudstyr til udlån.

Lånekassen indeholder også mere praktiske ting som vækkeur, strygejern, neglelakfjerner og et sysæt. Så skal du ikke bekymre dig om at komme for sent op eller mangle knapper i din skjorte.

Lånekassen sikrer altså, at du ikke behøver at gå ud og købe en glemt dims blot for et par overnatninger. Det er deleøkonomi.

Glemmer du din bog hjemme kan du låne en af vores. Vi har børnebøger, skønlitteratur samt faglitteratur. Deleøkonomi når det er bedst og nemmest.

Mindre madspild

Kolding Madhjælp

Kolding Madhjælp er et fællesskab af frivillige, der donerer god og frisk overskydende mad til socialt udsatte. De modtager alt mad, så længe det ikke er letfordærveligt.

Gæster og koldingensere kan nu donere deres overskydende mad til Kolding Madhjælp. 

Maden skal afleveres i receptionen hos Kolding Hotel Apartments, og hver fredag giver vi det videre til Kolding Madhjælp.

Du kan indlevere alt slags mad, men ikke det letfordærvelige, og du kan også donere toiletpapir, rengøringsmidler og tørvarer. 

Vi bekæmper også madspild. Det gør vi ved at udlevere kaffefiltre, opvasketabs og tebreve, så du ikke selv behøver at købe for store mængder. Vi reducerer madspild gennem lagerstyring i forhold til antallet af gæster i vores morgenmadscafé og fylder kun op i det omfang, det er nødvendigt.

De madvarer, der så ikke spises, genanvendes til biogas gennem miljøordningen ReFood. De genanvendelige madvarer donerer vi til Kolding Madhjælp. 

Bæredygtighed

Grønne tiltag

Vi ønsker at tage et miljømæssigt ansvar gennem bæredygtige og deleøkonomiske initiativer. Det giver mening for os at være grønne, fordi det er en del af vores identitet og koncept, og naturen er en vigtig del af vores omgivelser. Derfor forsøger vi hele tiden at udvikle os og finde på nye måder at tage hensyn til miljøet.

Vi tænker miljø ind i driften af hotellet på flere måder. Mange glemte sager, der ikke afhentes, genbruges i vores lånekasse. Så har du glemt opladeren, eller har du lyst til at spille et brætspil, er der ingen grund til at købe nyt – du kan bare låne det. 

Vi restaurerer møbler, giver dem væk eller maler dem i nye farver i stedet for at smide ud. F.eks. er sengebordene i alle lejligheder lavet af gamle boghylder. 

Vi sparer på energien ved at have LED-pærer i alle lejligheder. Vores toiletpapir er af genbrugspapir. Vi har vandsparer på bruserne og automatisk varmestyring i alle lejligheder.

Vi gør en indsats for at spare på vandet. For eksempel har vi kun ugentlig håndklædevaske, men selvfølgelig også ved afrejse eller behov.

Derudover hænger der i hver lejlighed et grønt 'Stay Green'-net, som du kan bruge til dine indkøb, mens du bor her. Så er du med til at reducere brugen af plastikposer. Du kan derfor også købe et 'Stay Green'-net i receptionen og derved gøre en forskel i hverdagen.

Husk, at de små initiativer også har stor værdi.