Skip to the content
Booking Open Close
16. juni 2019
17. juni 2019
2 gæster1 lejligheder
  • Lejlighed
    voksen fra 13 år
  • barn 3-12 år
+ Tilføj en lejlighed Max antal tilføjet
×
Vent et øjeblik mens vi søger efter ledige lejligheder.
Du er altid velkommen til at kontakte os:
Phone +45 75 54 18 00 Mail stay@koldinghotelapartments.dk

Stay Balanced

Mind, body and soul

Stay Balanced er et koncept, der imødekommer tidens stigende krav til sundhed og miljøhensyn. Et koncept, hvor krop, sjæl og miljø er i balance. Stay Balanced handler altså om dig, der går op i, hvad der er sundt for dit sind og din krop. Dig, der gerne vil passe på miljøet. Og dig, der også husker at nyde livet. Herunder finder du inspiration til, hvordan du kan gøre en forskel for dig selv og finde balancen. Få hjælp til at planlægge din næste løbetur i Kolding eller gør brug af vores gratis trænings- og yogaprogrammer. Du finder det hele længere nede på siden.

Motion

Løberuter

Trænger du til at strække benene og koble hjernen fra? Så brug vores løbeguide som inspiration til en tur rundt i Kolding. Ruterne er også meget velegnede til en gåtur eller en tur på cykel, som du kan leje i receptionen.

Prøv enten Oplevelsesruten på 5 km eller Den Grønne Rute på 12 km.

Oplevelsesruten

Ruten er for dig, der gerne vil have pulsen op.

Længde: 5 km.

Find rutevejledning på Google Maps her. 

Hotspots på ruten

Koldinghus, Den Spanske Trappe, Syddansk Universitet, Kolding Å, Lystbådehavnen Marina Syd, Banegården, Slotssøen 

 

Undervejs

1. Vi foreslår, at du får pulsen op med et par ture op og ned ad Den Spanske Trappe – hvor mange kan du mon klare?

2. Læg mærke til Syddansk Universitet – det er lidt af en arkitektonisk perle.

3. På vejen ud mod Marinaen møder du en udendørs træningsstation, hvor du blandt andet kan træne arme og ben.

4. Marinaen er det perfekte sted at få pusten og samtidig nyde udsigten

5. På strækningen fra Marinaen til Kolding Banegård kan du med fordel løbe intervalløb. Banegården blev opført i 1866. Den nuværende banegårdsbygning blev opført i 1882-1883 med træk fra renæssance- og barokstil.

Den Grønne Rute

Ruten er for dig, der vil have nogle kilometer i benene og en fin naturoplevelse.

Længde: 12 km.

Find rutevejledning på Google Maps her

Hotspots på ruten

Koldinghus, Slotssøen med Kærlighedsstien, Legeparken, Byparken Øst, Marielundskoven med Troldhedestien, Kolding Fjord, Sct. Jørgens Have

 

Undervejs

1. Byparken Øst er en del af klimasikringen i Kolding, så her finder du blandt andet et regnvandsbassin.

2. Lige inden du løber ind i Marielundskoven, møder du en udendørs træningsstation, hvor du blandt andet kan træne mave og ryg.

3. Lyshøj Allé går ned ad bakke hele vejen, så her er der måske plads til et lille pusterum.

4. Broen over jernbanen på Jens Holms Vej bliver også kaldt “Svineryggen”. Her kan du rigtig nyde udsigten over Kolding Fjord.

5. Næsten i mål. Kærlighedsstien fører dig forbi Sct. Jørgens Have - en dejlig gammel byhave med en botanisk plantesamling. Haven er anlagt med udsigt over Slotssøen. 

Velvære

Yoga & Mindfulness

Her finder du guidet yoga og meditation. Brug det som en pusterum, en kærlig pause eller til at få fornyet energi. Du er velkommen til at låne en yogamåtte i receptionen.

 

Yoga

Med yoga kan du slappe af i krop og sind samtidig med, at du styrker din krop og øger din smidighed. Traditionel yoga er meditation med kroppen. Gennem åndedrættet og blide asanas (yogastillinger) træner du din krop og dit sind til at komme i en dyb meditativ tilstand.

Gennem yogaen falder din krop, dine tanker og dine følelser til ro. Yoga er ren afslapning og virker beroligende og afstressende på både krop og sind.

 

Introduktionsvideo

 

40 minutters yogaprogram 

Mindfulness

Bliv nærværende med mindfulness-meditation. Bring tanker i ro, giv slip på alle bekymringer, skab balance og harmoni i kroppen. Lyt til instrukserne i videoen, så godt som du kan. Vær åben, lyttende og acceptér alt – så er du godt på vej.

Meditation handler om at være til stede i nuet. Gennem meditation lærer du at fokusere. Du kan mindske stress, opnå indre ro, få mere energi, forbedre dit helbred og øge din livsglæde. 

 

Hjerte-åndedræts meditation


 

 

 

Vores meditationsprogram er formidlet og guidet af Ann Meier fra Sjæleuniverset.

Ann er uddannet yogalærer hos Shri Kali Ashram i Goa, Indien.

Styrke

Træningsprogrammer

Få gang i kroppen og få mere energi. Vi har sammensat et træningsprogram, der både kan bruges til træning og som opvarmning til f.eks. en løbetur. Som gæst hos Kolding Hotel Apartments er du altid velkommen til at låne træningsudstyr. Vi har det meste lige fra håndvægte og kettlebells til elastikker og træningsmåtter.   

 

Træningsprogram

Vi har sammensat et træningsprogram, der både kan bruges til træning og som opvarmning til f.eks. en løbetur.

Helkropsøvelserne rammer de store muskelgrupper som baller og lår og øger dit stofskifte. Maveøvelserne udfordrer både de lige og de skrå mavemuskler.

 

#01 Sjipning

Opvarmningsøvelse. 

Sjip i 2 minutter. Hold pause i 10 sekunder.
Gentag 5 gange, til du har fået pulsen op.

#02 Planken

Sæt håndflader og tæer i gulvet. Hold ryggen lige og hovedet i en lige linje med nakken. Spænd op i maven og hold positionen i ca. 30 sekunder.

Gentag øvelsen 3 gange.
Øvelsen træner stabilitet samt mave- og rygmuskulatur.

 

#03 Rowing Plank

Variation af #02 Planken.

Støt på et sæt håndvægte. Hold positionen og træk én håndvægt op ad gangen.

Gentag øvelsen 3 gange i 30 sekunder.
Øvelsen træner stabilitet samt mave- og rygmuskulatur.

#04 Twist

Sæt dig på gulvet med bøjede knæ og oprejst ryg – så lige som muligt uden at falde sammen.

Tag fat om din kettlebell og hold den lidt ud foran brystet.

Sid nu stille med overkroppen – løft benene lidt og roter din kettelbell fra side til side.

Lav bevægelsen 8 gange til hver side, hold 10 sek. pause og gentag i alt 3 gange.

 

#05 Fly

Her skal du bruge en exetube (kan lånes i receptionen).

Stil dig med højre fod på elastikken. Sæt venstre fod frem.
Tag fat i håndtagene på exetuben og løft armene fremad/op (som vinger).

Stræk armene helt og spænd op i dine mavemuskler. Pas på ikke at svaje i lænden.

Lav øvelsen 3 gange med 8-10 gentagelser hver gang med 10 sek. pause imellem.

Øvelsen træner hele din overkrop.

 

#06 Squat

Stå med letbøjede knæ og fødderne i en hoftebreddes afstand. Skub bagdelen bagud, hold ryggen ret og skuldrene nede.

Bøj ned i knæene til ca. 90 grader, og ret op til udgangspositionen.

Lav øvelsen 3 gange med 12 gentagelser hver gang.

Øvelsen træner benets forside og bagside samt sædemusklen.

 

Udstrækning

#07 Afslutningsøvelse

Her skal du bruge en foam roller, hvilket hjælper med at løsne dine muskler.

Rul langsomt frem og tilbage på ryggen fra lænden op til nakken.