Skip to the content
Booking Open Close
16. juni 2019
17. juni 2019
2 gæster1 lejligheder
  • Lejlighed
    voksen fra 13 år
  • barn 3-12 år
+ Tilføj en lejlighed Max antal tilføjet
×
Vent et øjeblik mens vi søger efter ledige lejligheder.
Du er altid velkommen til at kontakte os:
Phone +45 75 54 18 00 Mail stay@koldinghotelapartments.dk

Kolding Hotel Apartments

Ledige stillinger

Studiejob til receptionen i Kolding Hotel Apartments

Vil du være med til at skabe de små overraskelser, der gør en stor forskel for vores gæster?

Og har du lyst til at være vært på én af Koldings smukkeste og mest centrale adresser?

Så har vi brug for dig som afløser i receptionen på Koldings attraktive design- og lejlighedshotel.

 

Hos Kolding Hotel Apartments tror vi på, at selv små overraskelser gør en stor forskel. Derfor udvikler vi hele tiden hotellet og vores services, og den udvikling bliver du en naturlig del af.

 

Vores 73 hotellejligheder for foden af Koldinghus fungerer både som base for turister, der vil opleve Kolding og resten af Sydjylland og for erhvervsgæster, der ser os som deres andet hjem. Du bliver en del af teamet på 2 faste receptionister og 7 afløsere, der håndterer 45.000 årlige overnatninger og får hver eneste gæst til at føle sig hjemme.

 

Vi tilbyder:

· et studiejob i en virksomhed under konstant udvikling

· et job med frihed under ansvar

· gode arbejdstider (vi lukker kl. 22.00 alle ugens 7 dage)

· fleksibilitet ved udarbejdelse af vagtplaner

· 20-40 timer månedligt

· et godt og uformelt arbejdsmiljø.

 

Stillingen:

Arbejdsopgaverne er ligeligt fordelt mellem administrative opgaver, telefonbetjening og servicering af gæsterne:

· Check-in, check-out og servicering af gæster

· Kasseopgørelse mv.

· Udlejning af lejligheder pr. telefon og mail

· Interne salgsopgaver via telefonen

· Klargøring, afrydning og servicering i vores morgenmadscafé og lounge

· Udarbejdelse af tilbud og bekræftelser på dansk og engelsk

· Opgaver som understøtter bl.a. salg og marketing.

 

Du er:

· struktureret og moden

· serviceminded, udadvendt og fleksibel

· meget selvstændig og evner at holde hovedet koldt under travlhed

· ansvarsfuld og omhyggelig

· villig til at arbejde hverdagsaftener og -morgener, samt i weekender, helligdage og ferier.

 

Desuden behersker du dansk til fulde i skrift og tale og engelsk i skift og tale. Vi foretrækker en kandidat der bor i Kolding.

 

Ansøgning:

Vi behandler ansøgningerne løbende, så hvis du er interesseret, så send fluks din ansøgning og dit cv til hotelchef Heidi Walz på Heidi@koldinghotelapartments.dk

Kolding Hotel Apartments

Uopfordret ansøgning

Vi hører altid gerne fra ansøgere, der vil være med til at skabe overraskelser og ideelle rammer for vores gæster.

Uanset om du søger en fast stilling eller et studiejob, hører vi gerne fra dig. 

 

Send din ansøgning og cv til job@koldinghotelapartments.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Vi gør opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger på andre mails end den ovenstående grundet persondataloven.