Skip to the content
Booking Open Close
16. september 2019
17. september 2019
2 gæster1 lejligheder
  • Lejlighed
    voksen fra 13 år
  • barn 3-12 år
+ Tilføj en lejlighed Max antal tilføjet
×
Vent et øjeblik mens vi søger efter ledige lejligheder.
Du er altid velkommen til at kontakte os:
Phone +45 75 54 18 00 Mail stay@koldinghotelapartments.dk

Et ophold med moderne forkælelse og historiske oplevelser.

UNESCO Ophold

Bo i egen hotellejlighed på bredden af Slotssøen, oplev Brødremenighedens by, Christiansfeld, og besøg kongeslottet Koldinghus.

Kolding Hotel Apartments er det perfekte udgangspunkt for at udforske historien og en del af verdens kulturarv. I ankommer fredag eller lørdag og bor i hjertet af Kolding i jeres egen designlejlighed med masser af lys, plads og dansk design. Kolding Hotel Apartments ligger centralt i Koldings gamle Latinerkvarter, for foden af Koldinghus og på bredden af Slotssøen.

Verdenskulturarv og kongeslot

Lørdag går turen til Christiansfeld, der blev grundlagt af Brødremenigheden i 1773 og optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv i 2015. En liste, der har til formål at bevare verdens enestående natur- og kulturarv for kommende generationer. Christiansfelds historie, arkitektur og indretning er spændende, speciel og I får en guidet rundvisning, der gør jer klogere på det hele.

 

Søndag skal I kun gå ganske få skridt fra jeres hotellejlighed op til Koldings vartegn, Koldinghus. Her venter en rundvisning på det gamle kongeslot, besøg på slottets forskellige udstillinger og måske en tur op i Kæmpetårnet, hvor I har udsigt over Kolding Fjord og helt til Fyn i klart vejr.

 

Når I bor hos Kolding Hotel Apartments, sørger vi for morgenmaden. I vores hyggelige lounge er der dækket op til en lækker og nærende morgenmad, som giver jer masser af energi til dagens oplevelser og indtryk.

 

Masser af muligheder

Udover besøgene i Christiansfeld og på Koldinghus har I masser af muligheder for at udforske alt det Kolding også har at byde på. Her er adgang til både natur, shopping og kultur i rigelige mængder, f.eks. langs Koldings mange strande, på Kunstmuseet Trapholt, i midtbyens hyggelige specialbutikker og i Kolding Storcenters store udvalg.

 

Hvis energien og lysten er til det, har I endda mere verdenskulturarv inden for rimelig rækkevidde. Vadehavet og Kongernes Jelling ligger begge inden for en times kørsel fra Kolding Hotel Apartments, så I har faktisk tre af de seks steder i Danmark, som er taget på UNESCOs verdensarvsliste, inden for en times kørsel. Der er masser af muligheder – I skal bare vælge.

 

Vi har også sørget for en lille goodiebag, der forhåbentlig får jer til at føle jer ekstra velkomne. Her er udover billetter til rundvisning i Christiansfeld og til Koldinghus også vouchere til Christiansfelds berømte honningkager og lidt underholdning til børnene, hvis de er med.

UNESCO opholdet inkluderer:

• 2 overnatninger i egen hotellejlighed med ankomst fredag eller lørdag

• Morgenbuffet i vores hyggelige lounge

• Rundvisning i Christiansfeld lørdag

• Entré og mulighed for rundvisning på Koldinghus søndag

• Goodiebag i lejligheden ved ankomst

 

Det er altid muligt at tilpasse vores forskellige pakkeophold. Det kan for eksempel være, I ønsker en ekstra overnatning eller gerne vil kombinere to forskellige pakkeophold. Kontakt os på stay@koldinghotelapartments.dk eller 75 54 18 00, hvis I har særlige ønsker til jeres ophold. Vi glæder os til at se jer.

Kolding Hotel Apartments

Book dit ophold nu

Stay Surprised

Forær et gavekort

Overrask en, du holder af, og giv et gavekort til Kolding Hotel Apartments. Gavekortet kan både bruges til almindelige overnatninger og til vores mange særlige pakkeophold.